Holdet er for dig der:
- Vil give din hund selvtillid
- Have værktøjer til at arbejde med din hvalp
Indhold:
- Miljøtræning
- Motivation, fokus og samarbejde
- Træning med klikker og belønning
- Mental stimulering
- Ønskekassen
At hvalpen socialiseres er noget af det vigtigste. Den lærer at forholde sig til andre artsfæller, bliver mere sprogsikker. Der ligger meget i ordet socialisering, og du får det hele med!
Hvalpen lærer at operere og være i miljøet, får god selvtillid og kommer til at hvile bedre i sig selv. Du får værktøjer til at arbejde målrettet med det der er vigtigt for netop din hvalp og det liv den skal have fremadrettet
En top motiveret hund (og ejer) kan lære det mest utrolige, du vil blive forbavset over hvordan du ved hjælp af klikker og belønning kan få fokus og samarbejde til at gå hånd i hånd.
Hvalpe har masser af energi og du får gode værktøjer til at stimulere din hvalp mentalt, så den bliver træt på den gode måde.
I ønskekassen ligger starten til at gå pænt i snor – uden at trække armen af ejer. At komme når vi kalder. At hilse uden at hoppe op. Bidehæmning, renlighed, burtræning (at opbygge værdi i transportbur giver sikkerhed og glad hvalp) og ressourceforsvar. Der er ingen hvalpe for hvem det følger med når den købes. Det hele skal indlæres, og det er der mange der glemmer. Her gør vi det til en leg.